publicerad: 2015
hedersbevisning
heders|be·vis·ning
substantiv
~en ~ar • till bevisning 2 heder
| Singular | |
|---|---|
| en hedersbevisning | obestämd form |
| en hedersbevisnings | obestämd form genitiv |
| hedersbevisningen | bestämd form |
| hedersbevisningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hedersbevisningar | obestämd form |
| hedersbevisningars | obestämd form genitiv |
| hedersbevisningarna | bestämd form |
| hedersbevisningarnas | bestämd form genitiv |


