publicerad: 2015
huvudlärare
huvud|lär·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑lärarna • i äldre tid; delvis ersatt av förstelärare
| Singular | |
|---|---|
| en huvudlärare | obestämd form |
| en huvudlärares | obestämd form genitiv |
| huvudläraren | bestämd form |
| huvudlärarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| huvudlärare | obestämd form |
| huvudlärares | obestämd form genitiv |
| huvudlärarna | bestämd form |
| huvudlärarnas | bestämd form genitiv |


