publicerad: 2015
högförräderi
hög|för·räd·eri
substantiv
~et ~er • förräderi som äventyrar rikets säkerhet
| Singular | |
|---|---|
| ett högförräderi | obestämd form |
| ett högförräderis | obestämd form genitiv |
| högförräderiet | bestämd form |
| högförräderiets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| högförräderier | obestämd form |
| högförräderiers | obestämd form genitiv |
| högförräderierna | bestämd form |
| högförräderiernas | bestämd form genitiv |


