publicerad: 2015
idealtillstånd
ide·al|till·stånd
substantiv
~et; pl. ~ 1ideal tillstånd 1
| Singular | |
|---|---|
| ett idealtillstånd | obestämd form |
| ett idealtillstånds | obestämd form genitiv |
| idealtillståndet | bestämd form |
| idealtillståndets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| idealtillstånd | obestämd form |
| idealtillstånds | obestämd form genitiv |
| idealtillstånden | bestämd form |
| idealtillståndens | bestämd form genitiv |


