publicerad: 2015
idealman
ide·al|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen 1ideal 1man 1
| Singular | |
|---|---|
| en idealman | obestämd form |
| en idealmans | obestämd form genitiv |
| idealmannen | bestämd form |
| idealmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| idealmän | obestämd form |
| idealmäns | obestämd form genitiv |
| idealmännen | bestämd form |
| idealmännens | bestämd form genitiv |


