publicerad: 2015
idiotstopp
idi·ot|stopp
substantiv
~et; pl. ~ • plötsligt oförklarligt stopp
| Singular | |
|---|---|
| ett idiotstopp | obestämd form |
| ett idiotstopps | obestämd form genitiv |
| idiotstoppet | bestämd form |
| idiotstoppets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| idiotstopp | obestämd form |
| idiotstopps | obestämd form genitiv |
| idiotstoppen | bestämd form |
| idiotstoppens | bestämd form genitiv |


