publicerad: 2015
illegitimitet
il·leg·it·im·itet
[‑ite´t]
substantiv
~en illegitim
| Singular | |
|---|---|
| en illegitimitet | obestämd form |
| en illegitimitets | obestämd form genitiv |
| illegitimiteten | bestämd form |
| illegitimitetens | bestämd form genitiv |


