publicerad: 2015
imam
imam
[ima´m]
substantiv
~en ~er • islamisk böneledare
| Singular | |
|---|---|
| en imam | obestämd form |
| en imams | obestämd form genitiv |
| imamen | bestämd form |
| imamens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| imamer | obestämd form |
| imamers | obestämd form genitiv |
| imamerna | bestämd form |
| imamernas | bestämd form genitiv |


