publicerad: 2015
inhibition
in·hib·it·ion
substantiv
~en ~er 1 hämning2 ⟨särsk. jur.⟩ inställande av verkställande av beslut
| Singular | |
|---|---|
| en inhibition | obestämd form |
| en inhibitions | obestämd form genitiv |
| inhibitionen | bestämd form |
| inhibitionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| inhibitioner | obestämd form |
| inhibitioners | obestämd form genitiv |
| inhibitionerna | bestämd form |
| inhibitionernas | bestämd form genitiv |


