publicerad: 2015
injektor
in·jekt·or
[‑jek`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • anordning för att föra in analysprov i en kromatograf
| Singular | |
|---|---|
| en injektor | obestämd form |
| en injektors | obestämd form genitiv |
| injektorn | bestämd form |
| injektorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| injektorer | obestämd form |
| injektorers | obestämd form genitiv |
| injektorerna | bestämd form |
| injektorernas | bestämd form genitiv |


