publicerad: 2015
inkompetens
in·kom·pet·ens
[‑en´s]
substantiv
~en • otillräcklig kompetens; oförmåga
| Singular | |
|---|---|
| en inkompetens | obestämd form |
| en inkompetens | obestämd form genitiv |
| inkompetensen | bestämd form |
| inkompetensens | bestämd form genitiv |


