publicerad: 2015
interaktion
inter|akt·ion
substantiv
~en ~er • växelspel, samspel i umgänge el. mellan människa och dator
| Singular | |
|---|---|
| en interaktion | obestämd form |
| en interaktions | obestämd form genitiv |
| interaktionen | bestämd form |
| interaktionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| interaktioner | obestämd form |
| interaktioners | obestämd form genitiv |
| interaktionerna | bestämd form |
| interaktionernas | bestämd form genitiv |


