publicerad: 2015
kallelse
kall·else
substantiv
~n ~r • till 2kalla 2
| Singular | |
|---|---|
| en kallelse | obestämd form |
| en kallelses | obestämd form genitiv |
| kallelsen | bestämd form |
| kallelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kallelser | obestämd form |
| kallelsers | obestämd form genitiv |
| kallelserna | bestämd form |
| kallelsernas | bestämd form genitiv |


