publicerad: 2015
kallgrin
kall|grin
substantiv
~et; pl. ~ • kallt skratt el. leende
| Singular | |
|---|---|
| ett kallgrin | obestämd form |
| ett kallgrins | obestämd form genitiv |
| kallgrinet | bestämd form |
| kallgrinets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kallgrin | obestämd form |
| kallgrins | obestämd form genitiv |
| kallgrinen | bestämd form |
| kallgrinens | bestämd form genitiv |


