publicerad: 2015
kammarherre
kammar|herre
substantiv
~n ‑herrar • hovman i kunglig persons uppvaktning
| Singular | |
|---|---|
| en kammarherre | obestämd form |
| en kammarherres | obestämd form genitiv |
| kammarherren | bestämd form |
| kammarherrens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kammarherrar | obestämd form |
| kammarherrars | obestämd form genitiv |
| kammarherrarna | bestämd form |
| kammarherrarnas | bestämd form genitiv |


