publicerad: 2015
kamrerare
kamr·er·are
[‑e`r‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. kamrerarna • kamrer
| Singular | |
|---|---|
| en kamrerare | obestämd form |
| en kamrerares | obestämd form genitiv |
| kamreraren | bestämd form |
| kamrerarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kamrerare | obestämd form |
| kamrerares | obestämd form genitiv |
| kamrerarna | bestämd form |
| kamrerarnas | bestämd form genitiv |


