publicerad: 2015
kanonmuller
kan·on|muller
substantiv
‑mullret 2kanon 1 muller
| Singular | |
|---|---|
| ett kanonmuller | obestämd form |
| ett kanonmullers | obestämd form genitiv |
| kanonmullret | bestämd form |
| kanonmullrets | bestämd form genitiv |


