publicerad: 2015
kepa
kepa
[ke`pa]
substantiv
~n kepor • ⟨vard.⟩ keps
| Singular | |
|---|---|
| en kepa | obestämd form |
| en kepas | obestämd form genitiv |
| kepan | bestämd form |
| kepans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kepor | obestämd form |
| kepors | obestämd form genitiv |
| keporna | bestämd form |
| kepornas | bestämd form genitiv |


