publicerad: 2015
klangrum
klang|rum
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • till 1rum 2 1klang
| Singular | |
|---|---|
| ett klangrum | obestämd form |
| ett klangrums | obestämd form genitiv |
| klangrummet | bestämd form |
| klangrummets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klangrum | obestämd form |
| klangrums | obestämd form genitiv |
| klangrummen | bestämd form |
| klangrummens | bestämd form genitiv |


