publicerad: 2015
kolare
kol·are
[kå`l‑]
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. kolarna • till 2kola
| Singular | |
|---|---|
| en kolare | obestämd form |
| en kolares | obestämd form genitiv |
| kolaren | bestämd form |
| kolarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kolare | obestämd form |
| kolares | obestämd form genitiv |
| kolarna | bestämd form |
| kolarnas | bestämd form genitiv |


