publicerad: 2015
kolakaramell
kola|karam·ell
substantiv
~en ~er 1kola karamell
| Singular | |
|---|---|
| en kolakaramell | obestämd form |
| en kolakaramells | obestämd form genitiv |
| kolakaramellen | bestämd form |
| kolakaramellens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kolakarameller | obestämd form |
| kolakaramellers | obestämd form genitiv |
| kolakaramellerna | bestämd form |
| kolakaramellernas | bestämd form genitiv |


