publicerad: 2015
koling
kol·ing
substantiv
~en ~ar • försupen sjåare en äldre litterär figur
| Singular | |
|---|---|
| en koling | obestämd form |
| en kolings | obestämd form genitiv |
| kolingen | bestämd form |
| kolingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kolingar | obestämd form |
| kolingars | obestämd form genitiv |
| kolingarna | bestämd form |
| kolingarnas | bestämd form genitiv |


