publicerad: 2015
kollager
kol|lager
substantiv
‑lagret; pl. ~, best. pl. ‑lagren • till 1lager 2 1kol
| Singular | |
|---|---|
| ett kollager | obestämd form |
| ett kollagers | obestämd form genitiv |
| kollagret | bestämd form |
| kollagrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kollager | obestämd form |
| kollagers | obestämd form genitiv |
| kollagren | bestämd form |
| kollagrens | bestämd form genitiv |


