publicerad: 2015
kollationering
kol·lat·ion·er·ing
substantiv
~en ~ar • särsk. första genomgången av en pjäs med regissör och skådespelare
| Singular | |
|---|---|
| en kollationering | obestämd form |
| en kollationerings | obestämd form genitiv |
| kollationeringen | bestämd form |
| kollationeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kollationeringar | obestämd form |
| kollationeringars | obestämd form genitiv |
| kollationeringarna | bestämd form |
| kollationeringarnas | bestämd form genitiv |


