publicerad: 2015
koma
koma
[kå´ma el. kå`ma]
substantiv
~n • medvetslöshet, dvala: ligga i koma
| Singular | |
|---|---|
| en koma | obestämd form |
| en komas | obestämd form genitiv |
| koman | bestämd form |
| komans | bestämd form genitiv |


