publicerad: 2015
kommodor
kommod·or
[‑å´r]
substantiv
~en ~er • ⟨finl.⟩ person med en hög sjöofficersgrad; ordförande för segelsällskap
Singular | |
---|---|
en kommodor | obestämd form |
en kommodors | obestämd form genitiv |
kommodoren | bestämd form |
kommodorens | bestämd form genitiv |
Plural | |
kommodorer | obestämd form |
kommodorers | obestämd form genitiv |
kommodorerna | bestämd form |
kommodorernas | bestämd form genitiv |