publicerad: 2015
komorier
komori·er
[komå´ri‑]
substantiv
~n; pl. ~ • mansperson från Komorerna
| Singular | |
|---|---|
| en komorier | obestämd form |
| en komoriers | obestämd form genitiv |
| komoriern | bestämd form |
| komorierns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| komorier | obestämd form |
| komoriers | obestämd form genitiv |
| komorierna | bestämd form |
| komoriernas | bestämd form genitiv |


