publicerad: 2015
kondemnation
kon·demn·at·ion
substantiv
~en ~er • till kondemnera
| Singular | |
|---|---|
| en kondemnation | obestämd form |
| en kondemnations | obestämd form genitiv |
| kondemnationen | bestämd form |
| kondemnationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kondemnationer | obestämd form |
| kondemnationers | obestämd form genitiv |
| kondemnationerna | bestämd form |
| kondemnationernas | bestämd form genitiv |


