publicerad: 2015
kondottiär
kondotti·är
[‑ä´r]
substantiv
~en ~er • italiensk anförare för legotrupp i äldre tid
| Singular | |
|---|---|
| en kondottiär | obestämd form |
| en kondottiärs | obestämd form genitiv |
| kondottiären | bestämd form |
| kondottiärens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kondottiärer | obestämd form |
| kondottiärers | obestämd form genitiv |
| kondottiärerna | bestämd form |
| kondottiärernas | bestämd form genitiv |


