publicerad: 2015
konsensus
kon·sens·us
[‑sen`s‑]
substantiv
~en • samstämmighet mellan parter som har olika intressen
| Singular | |
|---|---|
| en konsensus | obestämd form |
| en konsensus | obestämd form genitiv |
| konsensusen | bestämd form |
| konsensusens | bestämd form genitiv |


