publicerad: 2015
konstälskare
konst|älsk·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑älskarna konst 1 älskare 1
| Singular | |
|---|---|
| en konstälskare | obestämd form |
| en konstälskares | obestämd form genitiv |
| konstälskaren | bestämd form |
| konstälskarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| konstälskare | obestämd form |
| konstälskares | obestämd form genitiv |
| konstälskarna | bestämd form |
| konstälskarnas | bestämd form genitiv |


