publicerad: 2015
kontinens
kon·tin·ens
[‑en´s]
substantiv
~en • förmåga att kontrollera blåsa el. tarm
| Singular | |
|---|---|
| en kontinens | obestämd form |
| en kontinens | obestämd form genitiv |
| kontinensen | bestämd form |
| kontinensens | bestämd form genitiv |


