publicerad: 2015
korrektiv
kor·rekt·iv
[‑i´v]
substantiv
~et; pl. ~ • rättelsemedel
Singular | |
---|---|
ett korrektiv | obestämd form |
ett korrektivs | obestämd form genitiv |
korrektivet | bestämd form |
korrektivets | bestämd form genitiv |
Plural | |
korrektiv | obestämd form |
korrektivs | obestämd form genitiv |
korrektiven | bestämd form |
korrektivens | bestämd form genitiv |