publicerad: 2015
korrespondent
kor·re·spond·ent
[‑en´t]
substantiv
~en ~er • brevskrivare; medarbetare i tidning på annan ort än tidningens huvudort
| Singular | |
|---|---|
| en korrespondent | obestämd form |
| en korrespondents | obestämd form genitiv |
| korrespondenten | bestämd form |
| korrespondentens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| korrespondenter | obestämd form |
| korrespondenters | obestämd form genitiv |
| korrespondenterna | bestämd form |
| korrespondenternas | bestämd form genitiv |
SAOL
