publicerad: 2015
korridor
korri·dor
[‑då´r]
substantiv
~en ~er • lång, smal förbindelsegång i större byggnad; äv. bildl.
| Singular | |
|---|---|
| en korridor | obestämd form |
| en korridors | obestämd form genitiv |
| korridoren | bestämd form |
| korridorens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| korridorer | obestämd form |
| korridorers | obestämd form genitiv |
| korridorerna | bestämd form |
| korridorernas | bestämd form genitiv |


