publicerad: 2015
korrumpering
kor·rump·er·ing
substantiv
~en korrumpera
| Singular | |
|---|---|
| en korrumpering | obestämd form |
| en korrumperings | obestämd form genitiv |
| korrumperingen | bestämd form |
| korrumperingens | bestämd form genitiv |


