publicerad: 2015
krampanfall
kramp|an·fall
substantiv
~et; pl. ~ • till anfall 2 kramp
| Singular | |
|---|---|
| ett krampanfall | obestämd form |
| ett krampanfalls | obestämd form genitiv |
| krampanfallet | bestämd form |
| krampanfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krampanfall | obestämd form |
| krampanfalls | obestämd form genitiv |
| krampanfallen | bestämd form |
| krampanfallens | bestämd form genitiv |


