publicerad: 2015
kreditgivning
kred·it|giv·ning
substantiv
~en ~ar • till ge 1kredit
| Singular | |
|---|---|
| en kreditgivning | obestämd form |
| en kreditgivnings | obestämd form genitiv |
| kreditgivningen | bestämd form |
| kreditgivningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kreditgivningar | obestämd form |
| kreditgivningars | obestämd form genitiv |
| kreditgivningarna | bestämd form |
| kreditgivningarnas | bestämd form genitiv |


