publicerad: 2015
krock
krock
[kråk´]
substantiv
~en ~ar • sammanstötning särsk. mellan fordon; äv. bildl.
| Singular | |
|---|---|
| en krock | obestämd form |
| en krocks | obestämd form genitiv |
| krocken | bestämd form |
| krockens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| krockar | obestämd form |
| krockars | obestämd form genitiv |
| krockarna | bestämd form |
| krockarnas | bestämd form genitiv |


