publicerad: 2015
kronkoloni
kron|kol·oni
substantiv
~n ~er • till krona 2 och koloni 1
| Singular | |
|---|---|
| en kronkoloni | obestämd form |
| en kronkolonis | obestämd form genitiv |
| kronkolonin | bestämd form |
| kronkolonins | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kronkolonier | obestämd form |
| kronkoloniers | obestämd form genitiv |
| kronkolonierna | bestämd form |
| kronkoloniernas | bestämd form genitiv |


