publicerad: 2015
kronjuvel
kron|juvel
substantiv
~en ~er • juvel som tillhör ett kungahus; äv. bildl.
| Singular | |
|---|---|
| en kronjuvel | obestämd form |
| en kronjuvels | obestämd form genitiv |
| kronjuvelen | bestämd form |
| kronjuvelens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kronjuveler | obestämd form |
| kronjuvelers | obestämd form genitiv |
| kronjuvelerna | bestämd form |
| kronjuvelernas | bestämd form genitiv |


