publicerad: 2015
kymrer
kymr·er
[kym´rer]
substantiv
~n; pl. ~ • kymrisktalande person från Wales
| Singular | |
|---|---|
| en kymrer | obestämd form |
| en kymrers | obestämd form genitiv |
| kymrern | bestämd form |
| kymrerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kymrer | obestämd form |
| kymrers | obestämd form genitiv |
| kymrerna | bestämd form |
| kymrernas | bestämd form genitiv |


