publicerad: 2015
kynne
kynne
substantiv
~t ~n • läggning, sinnelag; prägel
| Singular | |
|---|---|
| ett kynne | obestämd form |
| ett kynnes | obestämd form genitiv |
| kynnet | bestämd form |
| kynnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| kynnen | obestämd form |
| kynnens | obestämd form genitiv |
| kynnena | bestämd form |
| kynnenas | bestämd form genitiv |


