publicerad: 2015
könsdel
köns|del
substantiv
~en ~ar • mest i pl.; vissa könsorgan
| Singular | |
|---|---|
| en könsdel | obestämd form |
| en könsdels | obestämd form genitiv |
| könsdelen | bestämd form |
| könsdelens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| könsdelar | obestämd form |
| könsdelars | obestämd form genitiv |
| könsdelarna | bestämd form |
| könsdelarnas | bestämd form genitiv |


