publicerad: 2015
könsfördom
köns|för·dom
substantiv
~en ~ar kön fördom
| Singular | |
|---|---|
| en könsfördom | obestämd form |
| en könsfördoms | obestämd form genitiv |
| könsfördomen | bestämd form |
| könsfördomens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| könsfördomar | obestämd form |
| könsfördomars | obestämd form genitiv |
| könsfördomarna | bestämd form |
| könsfördomarnas | bestämd form genitiv |


