publicerad: 2015
laudatur
laud·at·ur
[‑a`t‑]
substantiv; pl. ~ • en äldre betygsgrad som anger högsta betyg, berömlig: ett laudatur
| Singular | |
|---|---|
| ett laudatur | obestämd form |
| ett laudaturs | obestämd form genitiv |
| Plural | |
| laudatur | obestämd form |
| laudaturs | obestämd form genitiv |


