publicerad: 2015
logik
log·ik
[logi´k]
substantiv
~en • vetenskapen om det riktiga tänkandet; följdriktighet
| Singular | |
|---|---|
| en logik | obestämd form |
| en logiks | obestämd form genitiv |
| logiken | bestämd form |
| logikens | bestämd form genitiv |


