publicerad: 2015
luftförorening
luft|för·o·ren·ing
substantiv
~en ~ar luft 1 förorening
| Singular | |
|---|---|
| en luftförorening | obestämd form |
| en luftförorenings | obestämd form genitiv |
| luftföroreningen | bestämd form |
| luftföroreningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| luftföroreningar | obestämd form |
| luftföroreningars | obestämd form genitiv |
| luftföroreningarna | bestämd form |
| luftföroreningarnas | bestämd form genitiv |


