publicerad: 2015
lärdomshistoriker
lär·doms|hist·or·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ lärdom historiker
| Singular | |
|---|---|
| en lärdomshistoriker | obestämd form |
| en lärdomshistorikers | obestämd form genitiv |
| lärdomshistorikern | bestämd form |
| lärdomshistorikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| lärdomshistoriker | obestämd form |
| lärdomshistorikers | obestämd form genitiv |
| lärdomshistorikerna | bestämd form |
| lärdomshistorikernas | bestämd form genitiv |


