publicerad: 2015
marodör
marod·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • plundrare, skadegörare
| Singular | |
|---|---|
| en marodör | obestämd form |
| en marodörs | obestämd form genitiv |
| marodören | bestämd form |
| marodörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| marodörer | obestämd form |
| marodörers | obestämd form genitiv |
| marodörerna | bestämd form |
| marodörernas | bestämd form genitiv |


